søndag den 22. februar 2015

Fødselsdagsgaven

Lige et lille sidespring fra skolearbejdet på designskolen.
Min mor har fødselsdag om en uges tid og derfor har jeg selvfølgelig købt hende en gave, (vil ikke afsløre hvad, det kan jo være hun læser med).
Men udover den købte gave, har jeg også lavet en lille pynte-ophængnings ting.

I kan måske kende svampene fra min skitsebog, jeg har bare tegnet dem over på et stykke tykt papir, limet nogle kogler og svampene på en snor, og tadaaa.... en fin lille værtinde/ekstra gave :)
Nemt og billigt og synes selv den er blevet ret fin.

Tror den vil passe rigtig godt op i vores sommerhus i Sverige, nu må vi se hvad min mor synes.




torsdag den 19. februar 2015

Ugle projekt-print

I uge 3 og 4 af vores tekstile forløb har vi printet. 
Uge 4 faldt dog lidt oveni "copenhagen fashionweek" som vi alle var med til, og vi har derfor i princippet kun haft en uge til at printe.
Men på trods af det synes jeg alligevel at jeg har fået lavet en del forskellige prøver:

(Jeg havde selvfølgelig strøget dem hvis jeg havde et strygejern)






Printet på håndklæde for at få lidt mere struktur i printet:





søndag den 8. februar 2015

Serigrafitryk i processen

Jeg er i gang med at trykke tekstiler på skolen. Det er stadig med inspiration fra mit ugle-moodboard. Jeg har taget nogle billeder af mit projekt mens jeg er i gang på skolen, 
så kan i se hvordan det ser ud ;)

Her har jeg en færdig ramme med et mønster på, og er i gang med at trykke på et stykke tekstil
(det ligger under rammen).


Dette er tekstilet efter jeg har trykt farven på:
(først en lys farve og så har jeg trykt igen lidt forskudt med en mørk farve)


Her har jeg lagt nogle fjer klar, så når jeg ligger en ren ramme på, og trykker farve over, vil farven kun ligge sig de steder hvor fjeren ikke dækker, og jeg vil dermed få et fjer print.

        

Jeg ligger snart mine færdigtrykte prøver op, så i kan se hvordan de er blevet :)

søndag den 1. februar 2015

Ugle projekt-væv

På Kolding Designskole er jeg som sagt gået rigtig i gang med vores tekstile projekt.
Vi skulle lavet et moodboard ud fra enten; natur, kunst eller arkitektur.
Jeg har valgt natur og inde for det emne "uglen".
Jeg synes uglen er meget tekstil både pga dens mønstre og dens dunede overflade, og så er det bare et helt fantastisk og inspirerende dyr.


De første to uger af dette forløb har vi vævet, jeg har taget nogle billeder af mine væveprøver, 
så kan i jo selv bedømme hvor godt jeg har ramt uglens struktur ;)